Sociale medier, hjemmesider, nyhedsbreve, brochurer - det er bare lidt mere sexet med billeder og video

erhvervsfotografering-af-klatrer

Billedbanken - har I styr på den?

Når et velplanlagt fotoshoot på en hel dag kan fylde de fleste virksomheders billedbank, og dække store dele af kommunikationsbehovet gennem et helt år, er det underligt at så mange virksomheder ikke har en.

Med en professionel erhvervsfotograf på holdet kan man på otte timer producere et væld af forskelligt indhold til næsten alle tænkelige platforme og formål. En dags fotoshoot kan give portrætter af nøglemedarbejdere, billeder af autentiske arbejdssituationer og mødeseancer, produktbilleder i forskellige kontekster, stemningsbilleder fra kontor og fællesarealer og eksteriør- og interiørbilleder af faciliteterne.

… og så koster det oftest ikke mere end 10.000 kroner ex. moms og transport. Ved at koordinere påklædning, locations og aktiviteter på forhånd, kan man få skyde utroligt meget content på få relativt kort tid, uden at der behøves at gå på kompromis med kvaliteten på billederne eller motiverne.

Den evige kamp om content

Instagram der higer efter en opdatering, LinkedIn der er nysgerrig på udvikling, nyhedsbrevene der skal ud til de mange digitale postkasser - og så videre. Det er vidst ingen hemmelighed at ovenstående bare er lidt mere engagerende at forholde sig til, hvis man kobler et billede eller et andet visuelt element på det.

Erhvervsfotografer skal kunne skabe content der fungerer på tværs af digitale platforme, for billeder skal ikke bare i ramme længe, de skal videre! Professionelle billeder, uanset om det er dronevideo eller erhvervsfotografering, kan bidrage til styrkede branding på LinkedIns firma sider, medarbejderprofiler, jeres website, i nyhedsbrevene, på Instagram, Facebook og andre sociale medier og på jeres Google My Business og andre firmaprofiler.

Forskellige beskæringer og formater kan laves efter fotograferingen, så billederne fungerer optimalt på hver platform. Læs mere om erhvervsfotografering her.

Print og marketingmaterialer - er det virkelig stadig en ting?

Det kan du bide dig selv i næsen på at det er - for selvom der er kommet krav om online synlighed, er kravet om offline synlighed ikke bare forsvundet. Billeder i høj opløsning er essentielle for trykte materialer som;

  • Brochurer og produktkataloger

  • Årsrapporter og investormaterialer

  • Rekrutteringsmaterialer og medarbejderhåndbøger

  • Pressekit og PR-materialer

  • Roll-ups og andet messemateriale

Professionel erhvervsfotografer sikrer den tekniske kvalitet der kræves til tryk, med korrekt farvegengivelse og skarphed, samtidigt med at de forstår hvad det vil sige at lave content til cross-platform promovering, hvor billederne bl.a. komponeres med plads til tekst eller andre grafiske elementer.

rejsefotografering for scandimate i australien
erhvervsfotografering for arla 4

“Min kusines søn har et kamera, kan vi ikke bare bruge ham?

… og fire andre løgne vi fortæller os selv, når vi gerne vil springe over hvor gærdet er lavest” (eller billigst). Det kan desværre ikke tælles på en hånd, hvor mange gange mine kon-kollegaer og jeg har hørt - lad os kalde ham Preben - snakke om at det kamera han købte under gærkrisen i 98’, da han dyrkede hobbyfotografering under studiet, som minimum ville kunne lave et lige så godt stykke arbejde, og at de derfor, på baggrund af Prebens ekspertise, vælger at lade ham gøre det.

Billeder er en af de helt centrale elementer i virksomheders storytelling og branding - de er ofte noget af det første jeres nye digitale gæster ser, så hvis I stoler på Preben til at skyde dem, så gør vi også.

Spøg til side - de billeder i har på hjemmesiden kommunikerer jeres værdier, DNA og kultur gennem:

  • Medarbejdernes kropssprog og engagement

  • Arbejdsmiljøet og de fysiske rammer

  • Interaktionen mellem kolleger og kunder

  • Produkterne i anvendelse

  • Professionalisme og kvalitet i detaljen.

Ved at arbejde med en gennemtænkt shot list, en erfaren fotograf og moodboards kan vi sikre, at billederne understøtter virksomhedens faktiske identitet og kerneværdier - hvilket skaber en konsistent fortælling på tværs af kanaler, som ledelsen og de ansatte kan stå inde for- og se sig selv i.

Erhvervsfotografering hos rtrosenberg

En hel dags professionel fotografering med redigering koster 10.000 kroner ex. moms og transportomkostninger og kan, når den planlægges rigtigt, forsyne jer med en stor billedbank og samtidigt højne jeres visuelle identitet.

Mange tænker ikke over det, men investeringer i erhvervsfotografering kan betale sig tilbage på nogle forskellige måder, herunder:

  • Styrket image og brandværdi

  • Højere engagement på sociale medier med konsistent posting

  • Billedemateriale til salgsmateriale (præsentationer, brochurer etc.)

  • Produktbilleder i høj kvalitet

Dronefotografering - en anden type for fotografering

Dronefotografering, selvom det er meget udbredt, kan nok godt omtales som den mere “sjældne” form for erhvervsfotografering. Det giver nogle mere unikke vinkler på jer og jeres faciliteter, og droneflyvning kan ofte udføres inden for samme dag som den øvrige fotografering. Dronefotografering kan give:

  • Overbliksbilleder der viser virksomhedens fulde skala

  • Unikke perspektiver af produkter eller projekter.

  • Video-sweeps til website headers og sociale medier.

Droneoptagelser kan både leveres som stillbilleder og korte videosekvenser. De høje perspektiver skaber en naturlig wauw-effekt på sociale medier mens det tilfører et professionelt lag til præsentationsmaterialer. Læs mere om dronefotografering her

Ved at kombinere traditionel erhvervsfotografering med droneoptagelser får I det komplette visuelle toolkit - fra nærbilleder og portrætter til overbliksbilleder og fugleperspektiver.

erhvervsfotografering for arla 1

Skal vi tage en snak om billeder?

Hos rtrosenberg er vi bedre til at tage billeder end vi er til at skrive - så hvis du ikke synes den her artikel var helt halvdårligt, så vil du måske også kunne lide vores billeder.

Udfyld formen, grib knoglen eller kast en mail vores retning om dit projekt, så lover vi at vi vender tilbage hurtigst muligt.

erhvervsfotografering for arla 3
produktfotografering-for-planet-nusa
erhvervsfotografering for skovlink
produktfotografering for planet nusa i nepal
rejsefotograf billede fra Nepal
produktfotografering for planet nusa i nepal 1
rejsefotograf arbejde nepal 3
produktfotografering for planet nusa i nepal 2
erhvervsfotografering for arla 2